Flowbatterier kan skabe tryghed og sikkerhed, når strømmen svigter

I Danmark er strømsvigt sjældne, men vi lever i en verden i forandring – og det kalder på nytænkning, også når det gælder vores energisystem.

April 29, 2025

I Danmark er vi vant til en stabil elforsyning. Strømsvigt er sjældne, og de fleste af os tager forgivet, at der altid er lys i stikkontakten, varme i huset og strøm til vores elektroniske enheder. Men vi lever i en verden i forandring – og det kalder på nytænkning, også når det gælder vores energisystem.

Den stigende elektrificering af samfundet, den grønne omstilling med en voksende andel af sol- og vindenergi samt et ændret globalt trusselsbillede sætter vores energiforsyning under pres. De grønne energikilder er afhængige af vejret og dermed mere volatile end de traditionelle fossile kilder. Samtidig øger det digitale samfunds afhængighed af strøm behovet for sikker og stabil energi –døgnet rundt.

Her spiller flowbatterier en vigtig rolle.

Hos VisBlue tilbyder vi en løsning, som gør det muligt at lagre strøm lokalt – sikkert, effektivt og bæredygtigt. Med et nødstrømsbatteri fra VisBlue får du tryghed i hverdagen. Skulle strømmen svigte, har du stadig adgang til strøm til vigtige funktioner.

”Det handler ikke om at male fanden på væggen – men om at være forberedt. At tage ansvar for sin egen energisikkerhed.” lyder det fra CEO Martin Gordon Andersen.  

Med et flowbatteri får du ikke bare et energilager, men en investering i ”ro i sindet”. Du er dækket ind, når det gælder – uanset om det er en kort afbrydelse eller en længere strømsvigtssituation, som den vi så i Sydeuropa i går.

Gør din kommune, boligforening eller produktion modstandsdygtig. Invester i et flowbatteri fra VisBlue, og vær klar - når verden ændrer sig.

Vores løsning