.png)

Kommuner over hele landet investerer i solceller, energieffektivisering og grøn omstilling. I takt med at produktionen af lokal vedvarende energi vokser, bliver energilagring et stadig vigtigere redskab til at få mest muligt ud af investeringen. Ved at lagre overskydende energi til senere brug kan kommunen øge egetforbruget, skabe større fleksibilitet i driften og få endnu mere værdi ud af sine vedvarende energikilder.
VisBlue leverer batteriløsninger til kommuner, der ønsker at lagre egenproduceret energi sikkert og effektivt. VisBlues sikre og vandbaserede flowbatterier gør det muligt at lagre energi til senere brug, så kommunale bygninger som skoler, plejehjem, idrætsanlæg og administrationsbygninger kan udnytte grøn energi, når behovet er størst. Resultatet er en mere robust energiforsyning, bedre ressourceudnyttelse og en stærkere grøn profil.
Med VisBlue får I en løsning, der understøtter både klimaambitioner og økonomiske mål uden at gå på kompromis med sikkerhed. Løsningen kan derudover skaleres, så den passer lige netop til kommunens behov.
"Nu har jeg lavet 5 anlæg med dem. Der vil jeg sige, at det er gået over al forventning"
- Christian Normann Johansson, civilingeniør og projektleder hos Furesø Kommune, om valget af VisBlue.
Når kommuner investerer i energiinfrastruktur, handler det om løsninger, der skal fungere sikkert og stabilt i mange år frem. VisBlues flowbatterier er vandbaserede, ikke-brændbare og fri for kobolt og lithium, hvilket adskiller dem markant fra traditionelle batterityper.
Teknologien kræver minimal vedligeholdelse og har en levetid på over 20 år. Det giver en løsning, der i højere grad matcher levetiden på eksempelvis solcelleanlæg og skaber værdi over lang tid.
For kommuner som Furesø har sikkerheden været en afgørende faktor i valget af energilagring:
"I valg af løsning lagde vi kraftig vægt på, at det ikke skulle kunne brænde, for det bliver sat på blandt andet skoler, og der vil jeg godt kunne gå trygt i seng og vide, at det ikke kan gå galt. Skolen kan ikke brænde af lige pludselig. Det kan den ikke med VisBlues løsning."
- Christian Normann Johansson, civilingeniør og projektleder hos Furesø Kommune, om valget af VisBlue.
Teknologien er 99 % genanvendelig og udviklet i Danmark, hvilket gør den til et ansvarligt valg for kommuner, der ønsker at kombinere grøn omstilling med sikker drift.
Ved strømafbrydelser kan VisBlues flowbatterier fortsætte i ø-drift og sikre strøm til kritiske kommunale funktioner som plejehjem, sundhedscentre og beredskabsfaciliteter. Det giver kommunen større robusthed og mulighed for at opretholde vigtige funktioner, selv hvis elnettet bliver utilgængeligt.
Den vandbaserede og ikke-brændbare teknologi bidrager samtidig til et højt sikkerhedsniveau, hvilket gør løsningen særligt velegnet til kommunale bygninger, hvor stabil drift og høj sikkerhed er afgørende. På den måde går forsyningssikkerhed og brandsikkerhed hånd i hånd i én samlet løsning.
Som et alternativ til traditionelle backup-løsninger kan flowbatteriet levere strøm uden støj, lokale emissioner eller behov for fossile brændstoffer. Resultatet er en fremtidssikret løsning, der styrker kommunens forsyningssikkerhed og understøtter en mere bæredygtig energiinfrastruktur.
Med VisBlues løsning får I ikke kun energilagring. I får også dokumentation, der kan bruges i ESG-rapporter, klimaplaner og kommunikation til borgere og politikere. Det gør det nemt at vise, hvordan jeres investering bidrager til CO₂-reduktion, forsyningssikkerhed og cirkulær økonomi.
Resultatet er en løsning, der understøtter både kommunens bæredygtighedsmål og budget – og som skaber tryghed i hverdagen.