Udfordringen
Furesø Kommune har en klar ambition: at være CO₂-neutral i 2030 og CO₂-negativ i 2035. For at nå det mål arbejder kommunen målrettet med at reducere energiforbruget i både nye og eksisterende bygninger – herunder skoler, sportshaller og svømmehaller. Særligt energitunge bygninger, som svømmehaller, er i fokus. Her er der store klimagevinster at hente, hvis forbruget styres intelligent.
Løsningen
For at optimere energiforbruget og reducere CO₂-aftrykket har Furesø Kommune investeret i en batteriløsning fra VisBlue. Flowbatteriet gør det muligt at gemme strøm, når den er billig og grøn – og bruge den, når elnettet er dyrt og belastet. Sammenmed et solcelleanlæg, der installeres på svømmehallens tag, får kommunen en fleksibel og fremtidssikret energiløsning.
"Det er ikke nogen hemmelighed, at bygninger som eksempelvis en svømmehal har et stort energiforbrug. Derfor er det også et vigtigt sted at energioptimere.”
— Christian Normann Johansson, projektleder, Furesø Kommune
Resultatet
Furesø Kommune får øget kontrol over energiforbruget i svømmehallen og bidrager aktivt til kommunens klimamål. Samtidig vælger kommunen en løsning uden litium og kobolt – og prioriterer sikkerhed, lang levetid og genanvendelighed højt.