Batteriet består af dele, der er nemme at genanvende og selve batteriet er bygget op, så det er nemt at skille fra hinanden og genanvende.
De fleste af komponenterne i VisBlues batteriløsning er lavet af forskellige plastmaterialer og kompositter, og er fuldstændigt genanvendelige. Vanadiumopløsningen nedbrydes ikke og opretholder sin værdi i hele batteriets levetid, endog også udover batteriets forventede levetid. Det betyder, at når cellestakken eller pumperne i batteriet skal udskiftes efter x antal år, så kan væskerne genbruges i det samme eller et nyt system, sælges videre som råmateriale eller bruges tillegering af fx værktøj.
Batterierne har en levetid på mere end 20 år. Vanadiumbaserede energilagringssystemer kan teoretisk set fungere for evigt. Det aktive komponent – vanadium – er en genopladelig elektrolyt, der aldrig slides. Dette er på grund af den type kemiske reaktion, der sker i processen.
Det elektronik og software, der styrer systemet kan let opgraderes, præcis ligesom en computer. Det sidste store komponent –plasttankene, der indeholder elektrolytten- varer i årtier.
Vores batterier er sikre at installere i tæt bebyggede områder – ja egentlig er de sikre at installere overalt.
Vores batterier består af en vanadiumbaseret opløsning, der indeholder vand, svovlsyre og metallet vanadium. Det meste af opløsningen er vand (85%), hvilke betyder, at selv i tilfælde af kortslutning, intens varme eller højt tryk, er batteriet ikke-brandbart. Batteriet vil udlede en vis mængde varme, men ikke over et niveau, der er farlig at røre ved.
Skalérbare moduler og tilpasningsdygtige systemer. Udviklet til at holde. Bygget på en ansvarlig og intelligent teknologi for at sikre dig maksimal økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.
Med VisFlow-platformen får du et holdbart og skalérbart batteri, der er tilpasset din virksomheds eller institutions unikke behov.
Lad batteriet op med overskydende grøn energi fra dine vedvarende energikilder eller køb billig strøm fra elnettet, når priserne er lave med SMARTflow spotprisoptimering.
Dét skaber balance, sikkerhed og tryghed i usikre tider.
Spar på overskydende strøm fra dine vedvarende energikilder, eller træk strøm fra nettet, når priserne er lave *, og gem den i timer, når priserne topper.
* med SMARTflow spotprisoptimering
Spar på overskydende strøm fra dine vedvarende energikilder, eller træk strøm fra nettet, når priserne er lave*, og gem den i timer, når priserne topper.
Brug for volumen? Med VisFlow60 får du de samme fordele som med Visflow10, samlet i en 20" beholder, der er optimeret til at passe til dine behov for effekt og kapacitet.
Få mere ud af din investering. Køb strøm til spotpris til brug i spidsbelastningen.
Med SMARTflow får du et intelligent batteri, der kender dit forbrugsmønster, og som kan forudse vejret og priserne i elnettet.
Har du solceller, varmepumper, ladestandere eller andre energiteknologier, vil batteriet også indtænke disse. På den måde er du altid sikret den mest optimale ladeprofil.
Det synes vi er SMART.
Et vanadium redox flow batteri (VRFB) består af to separate tanke, én indeholdende en positiv elektrolyt og én indeholdende en negativ elektrolyt. Begge elektrolytter består af grundstoffet vanadium opløst i svovlsyre, hvor vanadium forekommer i forskellige oxidationstilstande (valenser).
Batteriet har også en række battericeller. Hver af disse celler er opdelt i to kamre adskilt af en membran, som ionerne kan passere igennem. I hvert kammer er der en positiv eller en negativ elektrode. De to elektrolytter pumpes gennem cellerne på deres side af membranerne.
Strømmen fra solpanelerne føres ned i cellernes elektroder, hvor den flytter elektroner fra den positive til den negative elektrolyt og oplader batteriet, mens væsken strømmer tilbage i tanken. Under udledning vendes denne proces.
VisBlue har forfinet flowteknologien og lavet den skalérbar. Det betyder, at vores flowbatterier kan bruges i en bred vifte af applikationer og industrier - lige fra boligforeninger og lejlighedskomplekser til netstabilisering.