Bliv opdateret på
de seneste nyheder

Pressemeddelelser

VisBlue byder Ole Lysgård Madsen velkommen som bestyrelsesmedlem

10/01-2020

VisBlue byder Ole Lysgård Madsen velkommen som det nyeste medlem af VisBlue-teamet. Ole er en prominent figur indenfor det danske erhvervsliv og hans professionelle karriere inkluderer blandt andet forskellige professionelle bestyrelser og ejer af LM Consult.

Stor begejstring i bestyrelsen

VisBlue kan nu byde Ole Lysgård Madsen velkommen, som en del af bestyrelsen. Ole er en fremtrædende skikkelse i det dansk erhvervsliv, hvor hans professionelle karriere, blandt andet, inkluderer forskellige bestyrelsesposter og ejer af LM Consult.

Sin uddannelse har Ole taget på Aarhus Universitet og INSEAD. De færdigheder, som Ole vil tage med til sin nye bestyrelsespost hos VisBlue, er primært indenfor salg, strategi, rådgivning, digitalisering og internationalisering.

Ole er optimistisk omkring sin nye stilling som bestyrelsesmedlem hos VisBlue. “Jeg ser frem til at være del af VisBlue teamet” fortæller han.

"Det er en meget dygtig organisation og bestyrelsen er både ambitiøs og erfaren. Med Søren som CEO, er det en fantastisk opsætning. Ydermere, åbner miljøvenlige, skalérbare batteriløsninger op for et væld af nye muligheder for forskellige markedssegmenter, og jeg er sikker på virksomhedens succes."

- Ole Lysgård Madsen, bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesformand Søren Niebuhr er også positiv, vedrørende Oles indtrædelse i bestyrelsen.

“Jeg er meget glad for at kunne byde Ole velkommen i bestyrelsen, hvor han uden tvivl vil bidrage med sin erfaring og kompetencer indenfor salgsstrategi og -udførelse. Jeg er sikker på, at Ole bliver et værdifuldt aktiv i VisBlues kommercialisering i et bredt spektrum af industrier og markeder.”

Det er ikke kun Ole og Søren, der er begejstrede for bestyrelsens nye medlem. CEO Søren Bødker er også entusiastisk, “At få Ole med i VisBlues bestyrelse er ekstremt værdifuldt.”

Søren fortsætter, “Hans indsigt indenfor salg og lignende vil hjælpe med at guide VisBlue mod de rigtige markedssegmenter og -strategier, såvel som at finpudse eksisterende planer. Ole er en meget lovende tilføjelse til virksomheden og jeg er meget spændt på at komme i gang med samarbejdet.”

Yderligere information

Ole Lysgaard Madsen, Ejer af LM Consult
Søren Niebuhr, Portfolio Manager BOREAN
Søren Bødker, CEO VisBlue, ssb@visblue.com, +45 2166 3575